Choose ticket type

Det vi ikke taler om (Danish)

Det vi ikke taler om (Danish)
Choose tickets
Voksen
150 kr
Barn under 18 år
40 kr
Total
0 kr
Date and time First select a date and then a time.
Fetching available dates...

Det vi ikke taler om (Danish)

Et anderledes blik på besættelsestiden og modstandsbevægelsen

Når vi taler om besættelsen af Danmark, kommer samtalen ofte til at handle om modstandskampen: Danskerne, der trodsede den tyske overmagt i kampen for frihed og demokrati. De var lyset i en mørk tid og kæmpede imod ondskaben fra syd. 

Men besættelsen var meget mere end det. Og historien rummer mange flere gråtoner end den ofte sort/hvide fortælling om modstandshelte og vovede sabotageaktioner, vi genfortæller hinanden 

Man skal selvfølgelig ikke underkende, at der foregik helt utrolige heltemodige begivenheder, der stadig kan give en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen. De historier er vigtige for vores sammenhængskraft i dag, og de hjælper os med at beskrive det folk og det land, vi gerne vil være – men det er ikke altid, historierne rent faktisk lever op til vores forestillinger.

På denne rundvisning vil vi kigge nærmere på nogle af de historier fra besættelsen, vi ikke taler om og stiller spørgesmålet: "Var det nu så simpelt?". 

Havde modstandsbevægelsen egentlig det moralske regnskab i orden, når de opfordrede til vold mod tyskerpiger eller valgte sig selv som både dommer og bøddel, når en stikker skulle dræbes? 

Gik den danske regering for langt, da de på egen hånd valgte at internere 170 kommunister og gøre deres politiske holdning ulovlig? Var der overhovedet nogen retslig orden i retsopgøret, eller var det et "juridisk galehus", som det er blevet kaldt? 

Denne rundvisning er målrettet til dig, der allerede kender lidt til besættelsestiden, men er interesseret i et andet perspektiv på de velkendte historier.

Practical information
OBS: Entrébillet til museet er inkluderet i prisen
Hvor: Frihedsmuseet, Esplanaden 13, 1263 København K
Mødested: Ved indgangen til udstillingen
Starttidspunkt: Kl. 15.00
Varighed: Ca. en time
Der er begrænset garderobefaciliteter og kun plads til små tasker. For opbevaring af store tasker og kufferter henvises til opbevaring hos Luggage Hero.

Cart