Hænderne i historien
Julen er vinterens største fest. Siden vikingerne har vi fejret jul eller ’jól’ for at markere, at nu vendte lyset tilbage og vinteren gik på hæld. Julen har skiftet form mange gange, men den har altid været kendetegnet ved en tid med meget håndværk, skikke og traditioner.
På landets små og store gårde var efteråret en travl tid, hvor man bryggede, bagte, syltede og slagtede, så der var nok til julens fester, selskaber og til de fattige. Skikken med at pynte et træ i stuen kom fra Tyskland, og blev i starten af 1800-tallet mest dyrket af adelen og borgerskabet. I løbet af 1800-tallet blev juletræet mere udbredt, og det afløste ældre former for pyntning med hvide broderede tekstiler og juleuroer.
Kurveflet
På denne workshop skal vi lave gammeldags julepynt. Vi skal flette små kurve, som man fyldte med godter som rosiner, kager og nødder, og hængte på juletræet. Pilefletter Anne Mette Hjørnholm vil vise os fletteteknikkerne, mens museumsinspektør Anne-Mette Marchen Andersen vil vise de gamle fine kurve frem i juleudstillingen.
Dato og tid:
Onsdag 29. november kl. 17-20 og torsdag 30. november kl. 17-20
Bemærk begrænset antal pladser.