Vælg billettype

Rundvisning omkring Brede Værk

Rundvisning omkring Brede Værk
Vælg billetter
Voksen
140 kr
Barn under 18 år
75 kr
Total
0 kr
Dato og tidspunkt Vælg først en dato og derefter en tid.
Henter tilgængelige datoer...

Rundvisning omkring Brede Værk

Denne billet giver adgang til en særlig rundvisning omkring Brede Værk, samt et unikt besøg i Brede Hovedbygning og i en af de gamle arbejderboliger i Brede.

Rundvisningen tager gæsten med på en rejse fra vugge til grav i området der engang var navlen i det lille fabrikssamfund omkring Brede Værk. Området omkring Brede Værk fungerede som fabrikssamfund indtil den sidste klædefabrik lukkede i 1956 og bygningerne blev overtaget af Nationalmuseet. Nationalmuseet brugte området til at formidle industrihistorien og lavede værket om til et museum, som fungerede indtil 2018. Der er ikke længere adgang til fabriksbygningerne, men på denne rundvisning får du en oplevelse af, hvordan det var at leve som del af et fabrikssamfund i industrialiseringens Danmark.

Dagens rundvisning foregår primært udenfor mellem de store fabriksbygninger som var kernen i Brede Værk, men inkluderer også vigtige sociale bygninger som muliggjorde at Brede Værk kunne fungere som sit eget lille samfund. Der vil være en unik mulighed for at komme ind i Brede Hovedbygning, hvor fabriksdirektøren boede med sin familie, samt i den mere spartanske men effektive arbejderbolig. 

Denne rundvisning henvender sig især til det voksne publikum.

Rundvisningen varer cirka. 1,5 time og da den foregår udendørs, anbefales det at gæsterne klæder sig på efter vejret. Der er et påbud om at iføre sig blå skoovertræk, når man går ind i bygningerne. 

Praktisk
Datoer: 10 & 11 maj kl. 11.00 & 13:30
17 & 18 maj kl. 11:00 & 13:30
Varighed: Ca. 1,5 time
Mødested: Brede Station foran Birks & Det lille bageri
OBS: Kom gerne 5 min. inden rundvisningen starter
De fleste stop vil være udendørs, men der vil også være enkelte stop indendørs i Brede Hovedbygning og i Arbejderboligen. De dele af rundvisningen der foregår inde i Hovedbygningen og inde i Arbejderboligen er desværre ikke egnede for kørestolsbrugere.

Kurv