Vælg billettype

Handelsbetingelser

KØB AF BILLETTER

En standard entrébillet er gyldig i 12 måneder fra købstidspunkt. Billetten er ihændehaverbevis og skal være printet i læsbar kvalitet forud for besøget eller fremvises på smartphone med intakt skærm, så stregkoden kan scannes. Når stregkoden er scannet korrekt ved indgangen kan billetten ikke bruges igen. Du har selv ansvaret for eventuelt misbrug af billetter, så tag venligst de nødvendige forholdsregler.  

Levering af billetter
shop.natmus.dk sender billetter til hele verden. Vi sender billetterne til den e-mail adresse, du har oplyst i bestillingen, umiddelbart efter du har gennemført købet.

Billetten du modtager kan, medmindre andet er tydeligt angivet, kun anvendes én gang.

Bortkomst
Hvis billetten bliver væk før du har brugt den, kan den udskrives igen fra den e-mail, du har modtaget i forbindelse med købet eller kontakt shop.natmus.dk for at få tilsendt linket til billetten igen.

Refundering
Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning fra Nationalmuseets side.

Aflysning
Et arrangement er først at betragte som aflyst, hvis arrangementet slet ikke gennemføres. Forsinkelser på dagen, begrænsninger som følge af ombygning, vedligeholdelse o. lign. betragtes ikke som aflysning.

Fortrydelsesret
I overensstemmelse med "Lov nr. 2013-12-17 om forbrugeraftaler, § 18 stk., 2 nr. 12 " er der ikke fortrydelsesret for køb af billetter.

KØB AF ÅRSKORT

Ved køb af årskort eller medlemskab til et af besøgsstederne under Nationalmuseet, får du gratis adgang til det pågældende sted i 12 måneder - eller resten af sæsonen, såfremt det er et sted med sæsonåbning. Løbetiden på dit årskort regnes med 12 måneder fra købsdato.

Kortet er personligt og må kun benyttes af kortholder. Vi forbeholder os retten til at tjekke dit årskort og efterspørge ID fra dig, såfremt du kun har valgt at oplyse dit navn ved udstedelsen af dit årskort. Vi forbeholder os ligeledes retten til at inddrage årskortet ved mistanke om misbrug, og det er dit ansvar som kortindehaver, at kortet ikke benyttes uretmæssigt. Årskort og medlemskort tilbageleveres ikke efter inddragelse og refunderes hverken helt eller delvist.

Ved køb af et årskort vælger du selv, om du ønsker at tilføje, adresse, fødselsdato mm. Vi skal som minimum bruge dit fornavn, efternavn og en e-mail (sidstnævnte er kun ved bestilling på webshoppen, således at vi kan sende dit årskort til dig), men alle andre oplysninger er det dig valgfrit, om du ønsker at opgive. Vi benytter oplysninger til statistik og for at sikre dig den bedste og smidigste oplevelse som årskortholder hos Nationalmuseet. Læs mere om hvordan vi behandler persondata nedenfor. Ved køb af årskort eller medlemskab får du også muligheden for at tilmelde dig et nyhedsbrev. Dette nyhedsbrev bruger vi til at informere dig om kommende udstillinger, aktiviteter og events på museet. Du kan altid tilbagekalde din accept igen. Se mere om dette under vores Nyhedsbrev her på webshoppen.
 
Levering af årskort
Shop.natmus.dk sender dit midlertidige årskort på den mailadresse, du har angivet ved købet. Ved første besøg skal du henvende dig i billetsalget for at få udstedt dit fysiske årskort. Herefter skal du medbringe dit årskort og fremvise det ved hvert besøg.
 
Bortkomst
Hvis du mister dit årskort, bedes du henvende dig i informationsskranken på museet.
  
Fortrydelsesret
Der er 14 dages fortrydelsesret for årskort. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis årskortet tages i brug, herunder ved at Kortholder anvender kortets rabatfordele.
 
 
GENERELT

Sikker betaling
Billet.natmus.dk registrerer dine personoplysninger til brug for ekspedition af varekøbet. De registrerede personoplysninger transmitteres krypteret til underliggende systemer via en 128 bit SSL forbindelse.

Når du skal betale bliver du sendt fra vores server til betalingssystemet Quickpay. Quickpay er PCI certificeret (læs mere her http://quickpay.dk/features/security/) og selve betalingen er beskyttet efter internationale standarder. Når betalingen er gennemført bliver du sendt tilbage til vores server og handlen afsluttes.

Shop.natmus.dk og Quickpay udveksler ikke betalingskortdata og personoplysninger. Se mere hos http://quickpay.dk/

Vi modtager følgende betalingstyper: Dankort, Mastercard, Visa, Visa Dankort og Mobilepay

Aftaleindgåelsen
Købsaftalen er underlagt dansk rets almindelige regler. Aftalen er bindende for begge parter, når du har afgivet din ordre.

 

Moms
Der er beregnet 25 % moms på alle varer. Undtaget herfra er entrebilletter og årskort. Visse arrangementer og rundvisninger er momsfritaget. Kunder uden for EU kan henvende sig til deres lokale toldkontor og få den danske moms tilbagebetalt.

Kurv