Vælg billettype

Fad & Foredrag: Jutlandia

Fad & Foredrag: Jutlandia
Vælg billetter
Fad & Foredrag: Jutlandia
150 kr
Total
0 kr
Dato og tidspunkt Vælg først en dato og derefter en tid.
Henter tilgængelige datoer...

Fad & Foredrag: Jutlandia

Skibet var ladet med håb

Da sygepasserne Bent og Jens gik ombord som frivillige på hospitalsskibet Jutlandia, anede de ikke, at den danske regering faktisk var imod hele missionen.

Projektet var alt for dyrt, og man var hunderæd for at vække Stalins vrede - derfor kom det aldrig på tale at sende et dansk, militært bidrag i forbindelse med Koreakrigen. 

I stedet rejste de to sygepassere sammen med flere end 600 frivillige danskere om på den anden side af jorden for at hjælpe mennesker, de slet ikke kendte. De ønskede at hjælpe krigens ofre i Korea og ydede fra 1951-53 en kæmpe, humanitær indsats ved at tage sig af flere tusinde sårede FN-soldater og civile koreanere – heriblandt hjemløse børn.

Jutlandia blev et symbol på dansk medmenneskelighed og på Danmarks udenrigspolitik under Den Kolde Krig.

I dette Fad & Foredrag tager journalist og forfatter Søren Flott os med tilbage til den tid – han fortæller historien om besætningen, de frivillige og patienterne og afslører, hvad der i virkeligheden lå bag politikernes skåltaler. 

Søren Flott har blandt andet skrevet den anmelderroste bog: Jutlandia – skibet var ladet med håb.

Praktisk
Dato: 19. juni 2025
Tid: 17-19
Sted: Krigsmuseet, Tøjhusgade 3, 1220 København K
Pris: DKK 150 - Billetten inkluderer en kold øl for gæster over 18 år, til gæster under 18 år inkluderer billetten en vand
Billetten giver også gratis adgang til Krigsmuseets øvrige udstillinger fra kl. 16 samme dag
FAD & FOREDRAG er Krigsmuseet fyraftenskoncept, hvor krigsaficionados og historietørstige får serveret en kold øl og et lunefuldt foredrag efter museets lukketid

Kurv