Tyskerne kaldte det besatte Danmark for ”Flødeskumsfronten.” Men de større byer og hovedstaden gennemlevede 1944-45 de mest voldelige faser i nyere danmarkshistorie – nedskydninger i gaderne, bombeattentater og intet dansk politi.
Stærke kræfter radikaliserede den tyske besættelsespolitik i krigens slutfase, og chefen for sikkerhedspolitiet i Danmark, Otto Bovensiepen, blev det centrale udførende led. Han havde været Gestapochef i Berlin, en hård og handlekraftig mand, der fra sit kontor på Shellhuset iværksatte razziaer, deportationer til Kz-lejrene og ikke mindst flere hundrede ”modterror-aktioner” som gengæld for modstandsbevægelsens sabotager og likvideringer.
Ikke desto mindre var Bovensiepen modterrorens modvillige mastermind. For clearingmord og attentater var ikke hans opfindelse, tværtimod ønskede han at bruge andre og mere effektive metoder for at komme modstandsbevægelsen til livs. Samtidig var der tunge interesser i det tyske besættelsesapparat, som lagde bremser på radikaliseringen.
Så hvordan gik det egentlig til, at Danmark trods den eskalerende politiske vold helt frem til maj 1945 forblev et privilegeret særtilfælde i det besatte Europa?
Det kan du blive klogere på, når historiker og forfatter Henrik Lundtofte gæster Krigsmuseet til Fad & Foredrag i anledning af 80-året for befrielsen.
Foredraget bygger på nye studier af vigtige aktører fra bl.a. tysk politi og SS som Otto Bovensiepen, der udkom i juni 2024 i tobindsværket ”På Førerens ordre – Hitlers mænd i Danmark 1933-1945” på Aarhus Universitetsforlag, redigeret af John T. Lauridsen og Henrik Lundtofte.