Engang redte vi en juleseng til englene. Vi sov sammen i halm på gulvet julenat og åd vores sulemad med livet som indsats. For den første, der lagde gaflen fra sig ville dø først. Julen er en gammel fest. Mange traditioner har vi tabt, mange holder vi fast i, og nye er kommet til.
Jól i vikingetiden
En kvinde i prægtige klæder hæver sit drikkehorn i en skål. Vikingerne fejrede nemlig ikke jul, de drak Jól. Jól har formodentlig været en række årstidsfester, hvor vikingerne, i den mørkeste tid på året, ofrede til deres guder og skålede i store mængder af øl. Måske var Jól til ære for året, der gik og det nye år på vej med ønsker om frugtbarhed. Eller også var det til ære for de døde.
Sulemad og overnattende gæster fra himmeriget
Vi besøger en velstående købmandsfamilie i juledagene i år 1600. I stuen er der dækket op med sulemad og pebernødder. Sengen er redt, for i løbet af natten kunne det ske, at Jesus eller englene gik til ro i familiens stue. I flere hundrede år redte vi julesenge.
I bondestuen i 1700-tallet gik husstanden til ro på gulvet i høet, for sengene var rengjort og stod klar til englene eller måske til de døde! Middagen tog de ikke let på, og de spiste risengrød, klipfiks i sennepssovs eller grønlangkål med skinke i flere timer, for de troede, at den der holdt op med at spise først døde først.
Vi var i det hele taget meget overtroiske i juledagene i århundreder. Dengang gjorde vi alt, hvad vi kunne for at beskytte os mod de underjordiske, trolde, hekse og spøgelser. Til gengæld ville vi gerne have besøg af afdøde familiemedlemmer. I vindueskarme satte vi lys, så afdøde slægtninge kunne finde hjem til gården. I bondestuen ser i, hvordan husstanden holdt mørkets kræfter bort.
Da Nis blev til nissen
Der var gang i alverdens væsener i juledagene. Nissen skulle have sin grød med en ordentlig smørklat, så han ikke drillede eller tog livet af gårdens dyr. I får historien om Nis, den lillebitte mand, som er forfader til alle vores julenisser.
Danmarks første juletræ
Det første juletræ i København blev tændt i 1811. Det var en sensation, og københavnerne stimlede sammen for at kigge ind ad vinduerne til stuen med det pyntede træ. Alligevel gik der mange år før juletræet blev allemandseje og kom ind i vores stuer. Det var først fra 1900. Under jeres besøg ser i, hvordan en fin borgerfamilie pyntede deres juletræ i 1820.
Tid: Lørdage og søndage fra den 16. november til 22. december kl. 10.30, 12.00 og 13.30
Aldersgruppe: Fra 8 år.
Varighed: 1 time.
Børn under 18 år og NATKLUB-medlemmer er gratis, men book alligevel billet for pladsreservation.