Vælg billettype

Entrebillet til Frøslevlejrens Museum

Entrebillet til Frøslevlejrens Museum
Vælg billetter
Voksen
75 kr
Barn under 18 år
0 kr
Total
0 kr

Entrebillet til Frøslevlejrens Museum

Frøslevlejren er det stærkeste minde om 2. Verdenskrig i Danmark. 

Det er fortællingen om de flere tusinde danskere, der sad som Det Tyske Sikkerhedspolitis fanger. Om den grusomme skæbne, der ramte omkring hver syvende af de indsatte, som blev sendt videre til kz-lejrenes rædsler. Om hverdagen i Frøslev og fangernes ukuelige vilje til at holde modet oppe og byde overmagten trods.

Besøg hovedvagttårnet, og lær hvordan lejren blev organiseret og drevet. 
Træd ind i en autentisk fangebarak, og oplev hvordan fangerne gjorde grin med nazisterne i illegale revyer, lavede skakbrikker af tygget rugbrød og fulgte krigen via en ulovligt indsmuglet radio.

Kom helt tæt på en af de berømte hvide busser, som mod krigens slutning hentede overlevende skandinaviske fanger hjem fra de umenneskelige kz-lejre i Tyskland og Østeuropa.

I museets tredje bygning, en tidligere fangebarak, får man et godt indtryk af livet i lejren fra 1945 til 1949, da den under navnet Fårhuslejren blev anvendt som internerings- og straffelejr for landssvigere, dvs. personer, som under retsopgøret efter krigen blev indespærret på grund af deres samarbejde med den tyske besættelsesmagt.

Åbningstider

1. februar - 31. marts og 1.- 30. november: tirsdag- søndag 10-15

1. april - 30. juni: tirsdag - søndag + helligdage 10-16

1. juli - 31. august: mandag-søndag 10-16

1. september - 31. oktober: tirsdag - søndag 10-16

Ekstra åben på følgende mandage: I uge 7, op til påske, 2. påskedag, 2. pinsedag og i uge 42

Lukket i december og januar

Praktisk
Adresse: Lejrvejen 83, 6330 Padborg
Parkeringsforhold: Det er muligt at parkere uden for lejren. Se skiltning. Derfra er der ca. 5 minutters gang til barak H6
Kørestolsbrugere: Hele museet er tilgængelig med kørestol
Ved ankomst rettes henvendelse i barak H6
Hunde, der er renlige og i snor, er velkomne
Grupper på 20 eller flere: Køb her
Billetten skal bruges i indeværende år og refunderes ikke.
Billetten kan ikke bruges i forbindelse med arrangementer.

Kurv