Vælg billettype

Fad og Foredrag: Hi-tech og KZ-arbejde

Fad og Foredrag: Hi-tech og KZ-arbejde
Vælg billetter
Fad og Foredrag: Hi-tech og KZ-arbejde
150 kr
Total
0 kr
Dato og tidspunkt Vælg først en dato og derefter en tid.
Henter tilgængelige datoer...

Fad og Foredrag: Hi-tech og KZ-arbejde

V1-bomben var ét af Hitlers såkaldte ’vidundervåben’: Verdens første krydsermissil skulle ændre krigens gang og være med til at afvende nazismens nederlag.

En række firmaer gik sammen om udvikling og produktion af det højteknologiske våben. Volkswagenwerk hentede 800 jødiske metalarbejdere i Auschwitz, og i Mittelwerke – en underjordisk fabrik i Harzen – var det også KZ-fanger, der stod for produktionen.

Men udviklingen af V1 skete i skarp konkurrence med Wernher von Brauns V2-raket, og beslutningsprocesserne var komplicerede og kaotiske.

Historiker og forfatter Therkel Stræde vil til dette Fad & Foredrag give et overblik over V1-bombens historie. Og også over de hemmelige aktiviteter, der udfoldede sig for at stoppe ’den flyvende bombe’. Modstandsfolk i Polen, Luxembourg og på Bornholm skaffede efterretninger til de allierede, og på Volkswagenwerk udtænkte jødiske slavearbejdere snedige former for sabotage.

Alligevel kostede V1-bomber tusindvis af dræbte og sårede i 2. Verdenskrigs sidste år.     

Therkel Stræde er lektor em. i samtidshistorie ved Syddansk Universitet i Odense. I 1988-93 var han medlem af et internationalt forskerteam, der undersøgte Volkswagen-koncernens historie under nazismen, og i den forbindelse interviewede en lang række tidligere slavearbejdere fra den tyske V1-produktion. Han er medforfatter til bogen ”Das Volkswagenwerk und seine Arbeiter im Dritten Reich” (1996) og har siden arbejdet med nazismens og koncentrationslejrenes historie og folkedrabet på Europas jøder (Holoaust).

Praktisk
Tid: 14. marts 2024 kl. 17-19
Sted: Krigsmuseet, Tøjhusgade 3, 1220 København K
Pris: DKK 150
Billetten inkluderer en kold øl for gæster over 18 år, til gæster under 18 år inkluderer billetten en vand.
Billetten giver også gratis adgang til Krigsmuseets øvrige udstillinger fra kl. 16 samme dag
FAD & FOREDRAG er Krigsmuseet fyraftenskoncept, hvor krigsaficionados og historietørstige får serveret en kold øl og et lunefuldt foredrag efter museets lukketid

Kurv