Der er intet foruroligende for Danmark

Der er intet foruroligende for Danmark

Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 er en af de mest traumatiske begivenheder i Danmarkshistorien. I vinteren 1940 troede de fleste danskere, at truslen kom fra syd. Besættelsen cementerede, at Tyskland var arvefjenden og det blev kun understreget i løbet af ’de fem forbandede år’. Få timer efter den næsten kampløse overgivelse begyndte diskussionen om ansvaret for begivenhederne den 9. april. Et uomgængeligt aspekt i denne diskussion har været de advarsler regeringen fik i de første dage i april 1940.

Dette foredrag vil stille skarpt på regeringens trusselsopfattelse. Hvordan udviklede trusselsopfattelsen sig over tid efter udbruddet af krigen i september 1939? Efter Vinterkrigens udbrud rykkede Norden ind i stormagternes skudfelt.

Steen Andersen er forfatteren bag bogen ”Der er intet foruroligende for Danmark”, der belyser, at Storbritanniens politik med god grund blev opfattet som en trussel mod Danmarks suverænitet. Det var briternes plan at sende en stor flåde ind i dansk farvand i foråret 1940 for åbne en ny front og inddrage de skandinaviske lande i krigen.

Foredraget handler om, at det blev et spørgsmål om liv og død for Danmark at kunne fortsætte handlen over Nordsøen mellem kontrabandelister, miner og tyske ubåde. Dette blev en altopslugende diplomatisk kamp for Danmark, som prøvede at sikre landets politiske og økonomiske selvstændighed. Faren lå i, at Vestmagterne fik provokeret Hitler til at begynde en aktion mod Skandinavien, som kunne rive Danmark med. Truslen om en tysk besættelse blev opfattet som sekundær og blev først konkret i begyndelsen af april 1940.