Store Bededag på Kronborg
Store Bededag på Kronborg Slot Glæd dig til en hyggelig og stemningsfuld forårsaften, når vi hylder fællesskabet og traditionerne og inviterer til Store Bededag på slottet. Denne særlige aprilaften byder på en unik omvisning i naturskønne omgivelser, hvor vi fortæller historien om Store Bededag, slottet og soldatertiden, mens vi går rundt om Kronborg langs voldene. Turen afsluttes i Frederik II’s smukke gamle slotskirke, inden vi samles i slottets gamle køkkener til velduftende te og hjertevarme hveder. Vi smører selvfølgelig ekstra tykt på med rigeligt af frisk, nykærnet smør i dagens anledning. Vi glæder os til at se jer til Store Bededag på Kronborg Slot!